Logo


Foredrag

SundhedsAkademiet tror på, at sundhed skal være sjovt, hvis det skal blive en del af vores hverdag. I den forbindelse afholder vi en lang række forskellige foredrag, som fungerer som appetitvækker til en sundere livsstil. Nedenfor finder I et lille udpluk af eksempler på de foredrag, som vi afholder:

 

Eksempler på foredrag:

"I år skal det være"
Hvordan integrerer vi de nye sunde vaner, efter at julefedtet har sat sig? Et foredrag der passer godt til årets første måneder, hvor mange beslutter sig for, at nu skal det være slut med fede sager og det dovne liv på sofaen. Foredraget giver et humoristisk indblik i en danskers hverdag og tanker omkring vægt, mad og motion.


"Kick off - løbeforedrag"
Ønsker I at starte en løbeklub på arbejdspladsen og vil gerne motivere så mange som muligt til at deltage, så book dette foredrag. Foredraget gennemgår alt om løb fra træning, programlægning, sko, beklædning, kost, skadesfrihed samt masser af motivation til at komme i gang.


"Madfærd - for karrierefræsere og travle familier"
Tid! Eller nærmere mangel på samme er danskernes begrundelse nr.1., over hvorfor vi ikke kan overskue at efterleve deres egne ønsker om et sundt liv. Foredraget udfordrer deltagernes tidsopfattelse og kommer med konkrete råd til, hvordan man opnår et sundt liv i en travl hverdag. Foredraget tager udgangspunkt i de mest betydningsfulde forebyggelsesfaktorer, hvor vi selv har indflydelse på vores sundhed.


"Fra viden til vægttab"
Videnskabsmændene ved, hvordan vi skal tabe os. Og det er heller ikke mangel på viden om hvordan man skal tabe sig, der mangler hos størsteparten af de danskere, der ønsker at gå ned i vægt. Foredraget handler om, hvorfor vi har så svært ved at efterleve alt det vi godt ved. Og hvad skal vi gøre, når kroppen skriger efter chokolade, pizza eller bare en skive brød med ost - og vi ved at vi burde lade være, hvis vægten skal ned?

 

"Den søde arbejdsplads"
På de fleste danske arbejdspladser er kage, slik, cola og andre søde sager en del af hverdagen. Det søde er ofte forbundet med belønning, samvær og forkælelse! Men på samme tid er der rigtig mange der døjer med dårlig koncentration, lavt energiniveau, overvægt og mange andre problemer, som bliver forstærket af usund levevis. Problemer som nedsætter produktiviteten og dermed også får konsekvenser for virksomheden.

Læs mere om foredraget her

"Undgå stress"
Stress er blevet en folkesygdom - mere end hver 5. dansker lider af alvorlig stress. Heldigvis kan vigøre meget selv for at undgå at blive en del af statistikken - men alt for få ved hvordan. Foredraget tager udgangspunkt i individet og gennemgår en lang række redskaber, som vi alle kan benytte os af i hverdagen, med henblik på at reducere og undgå stress.

 

"Den professionelle motionist"
Flere og flere danskerne lever deres liv som var de professionelle atleter. Kosten, træningen og mentaltræningen er planlagt efter den næste marathon, Ironman - eller et 5 km løb. Forskellen er bare at motionisten ofte har et fuldtidsjob og måske en familie der også skal passes. Motion og motionsmål kan styrke vores karriere og gøre os til sunde og glade mennesker - men det kan også slide os ned på grund af stress eller manglende viden om kost og træningsmængder. Foredraget giver deltagerne et forslag til hvordan man som motionsnist gør træningen sund og bruge motionsmålet til at styre den professionelle karriere - men uden at brænde ud.

 

"Optimal sundhed"
Hvad skal der til for at opnå optimal sundhed? Er det nok at spise 600 gram frugt og grønt om dagen - og dyrke 30 minutters motion? Eller hvad skal der til for at leve så sundt som muligt? Foredraget gennemgår en lang række af de livsstilfaktorer der spiller ind på vores sundhed og sygdom. Der vil samtidig indgå vejledning i hvordan man ændrer livsstil i praksis.



" Du bestemmer selv din fysiske alder"

Piger i begyndelsen af puberteten med en kondition som en gennemsnitlig 60-årig! En gruppe 60-årige der løber marathon på under 3 timer! Ingen af delene sjældenheder i Danmark. Og ingen af delene er uopnåelige for dig. Hvis du ikke prioriterer din sundhed, så kan du ældes så hurtigt, at du burde gå på pension lang tid før end loven foreskriver. Omvendt kan du med lidt fokus på dig selv, næsten bibeholde en fysik som en 30-årig hele vejen til pensionsalderen. Foredraget kommer omkring de mest betydningsfulde forebyggelsesfaktorer, hvor vi selv har indflydelse på vores sundhed.

Kontakt os her for booking, priser eller for specifikke ønsker til foredrag.


Nyhedsbrev
Tilmeld nyhedsbrev via email. Indtast din email og tryk "Tilmeld".
Email:

--------------------------------
HVOR SUND ER DU?

- Test dig selv med de 8 kostråd

Klik her

kostkompas

 

----------------------------------------------

Hvor sødt er dit barn?

SundhedsAkademiet sætter fokus på sukker og børn, og tilbyder et foredrag designet til pædagoger og forældre, der hver dag har indflydelse på børns måltider.

Læs mere og book foredraget

Pige der drikker

----------------------------------------------

 
Copyright © 2006-2011 SundhedsAkademiet